Psalms 30
1En Salme. En Sang ved Husets Indvielse. Af David.
2HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig;
3HERRE min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte mig.
4Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb.
5Lovsyng HERREN, I hans fromme, pris hans hellige Navn!
6Thi et Øjeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Nåde; om Aftenen gæster os Gråd, om Morgenen Frydesang.
7Jeg tænkte i min Tryghed: “Jeg rokkes aldrig i Evighed!”
8HERRE, i Nåde havde du fæstnet mit Bjerg; du skjulte dit Åsyn, jeg blev forfærdet.
9Jeg råbte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN:
10“Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud?
11HERRE, hør og vær nådig, HERRE, kom mig til Hjælp!”
12Du vendte min Sorg til Dans, løste min Sørgedragt, hylled mig i Glæde,
13at min Ære* skal prise dig uden Ophør. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt! { [*dvs. Sjæl. Sl. 16, 9.] }