Psalms 48
1En Sang. En Salme af Koras Sønner.
2Stor og højlovet er vor Gud i sin Stad.
3Smukt løfter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zions Bjerg i det højeste Nord, den store Konges By.
4Som Værn gjorde Gud sig kendt i dens Borge.
5Thi Kongerne samlede sig, rykked frem tilsammen;
6de så og tav på Stedet, flyed i Angst,
7af Rædsel grebes de brat, af Veer som en, der føder.
8Med Østenstormen knuser du Tarsisskibe.
9Som vi havde hørt det, så vi det selv i Hærskarers HERRES By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den stå. - Sela.
10I din Helligdom tænker vi, Gud, på din Miskundhed;
11som dit Navn så lyder din Pris til Jordens Grænser. Din højre er fuld af Retfærd,
12Zions Bjerg fryder sig, Judas Døtre* jubler over dine Domme. { [*dvs. Småbyer.] }
13Drag rundt om Zion, gå rundt og tæl dets Tårne,
14læg Mærke til dets Ringmur, gå gennem dets Borge, at I kan melde Slægten, der kommer:
15Sådan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede os. Al-mut*. { [*se til Sl. 9, 1.] }